onsdag 18. mai 2016

Kan hende

det er vel her
den holder til
den
evig lange
store
ro som aldri, aldri varer

stemmene lyder nå
bortetter ekra

kan hende
ivrige stemmer
fortellende stemmer

naturligvis lyder vel og
de store og
de helt bestemt
bestemte stemmer

og sogar
kan hende
de ganske, ganske
stille stemmene som
til og med
kan hende
vet hva de snakker om

hit bærer de
fram bare med
lysets vennlighet
i seg igjen

for ordene sprer
seg
i lyset her nå

så hva som ble sagt
og i dem ble lagt
får nå må gi tapt
og løse seg opp
i alt intet

de kan ikke bryte
roen som rår
i altet her
og i intet

det durer og
griner og gnelder og
går
i ei motorsag
borti hågen

noen har noe fore
en vegg skal over ende
og ei osp skal vel felles
kan hende

2. juli 2015

Lys og mørke

med det blankpussa
knivskarpe
glimtet
i et splitter nytt

glassøye skal
han denne
sommeren
få seg et nytt
og lysere
syn
på livet

det gamle
får få få
ligge nå

i lomma
som nødsyn

i fall det nye
mørket
gjør
ham
blind for
noe helt annet
25. juni 2015

Jonsok

ølet er drukket
natta er tørst
eg har vel vin

til måsungen
bortpå dekket her
attmed laksesprett om
øyrane på deg og
bodet frå bortanfor
dauden i
det hæse og
fælslege hegremålet
ditt lågt over
vatnet der
skrekkelege fugl frå
helvete

og gjøk på land
og bekk med vann og
jaggu berre lyse glade
og stille jonsoknatta
ja gut

eg må jo for fan
ha vin for fan
kan du for fan
skjøna
eg
sit meg fan
meg berre
ussel veggpryd her akter
i det æventyr i æva
heksene dansar i

jau då no
eg byd meg min vin
ja

i det grønlilla lyset av
æve og inkje

takk no
24. juni 2015

Klinganede pianissimo

salmesongen syng seg til det ordet
korsongaren held seg fast i verda
med i klingande pianissimo

glepp ordet glepp verda

bortom orda er berre inkja då og
æva har vore og er og vert
ikkje farlegare no

han ottast ho så han teia og
song si siste tone no

21. juni 2015

Den høgaste dag

i einsemd venta ho ein morgon til
på det som aldri skal skje

dei som aldri skal koma
drakk søta kaffi med melk i
den kvervande sol
21. juni 2015